Bogen er langsom
Bogen er langsom:
det tar en evighed
at fælde skoven, koge og valse papiret.
Med megen møje blir teksten skrevet
sat og trykt og indbundet.
At læse den krever tid, at forstå den
til tider endnu mere. Jeg forsvarer bogen:
den langsomme sandhed opvejer ikke så få
hurtige halvløgne.
*
Ivan Malinovski